“Vis mig dit hjem – og jeg skal fortælle dig hvem du er!” Well, I har set mit hjem. Men ved I egentlig hvem jeg er? Med farer og forbehold, kaster jeg mig ud i en omgang ‘get to know me’ – det har ingen vel nogensinde taget skade af? :P Random facts er en af mine spidskompetencer – blandet med min sædvanlige (sorte) humor. Enjoy!

  • Vandmand – lufttegn. Er dog bange for vand. Primært pga. faren for at drukne, eller sandsynligheden for at møde en haj… Gik engang i panik i en kælderpool på et hotel i Holland, hvor jeg i et perfid øjebliks sindsyge, besluttede at jeg ville ned i kl 07 om morgenen. Alene.
  • Jeg gad godt se hvad word ville ændre ‘vandmand’ til, i denne køns-debat. Vandperson?! :D For min skyld kan folk definere sig akkurat som de vil; han, hun, den, det… jeg accepterer alt og alle :)
  • Jeg betragter ikke mig selv som feminist.
  • Jeg er ryger. Og har været det siden mine tidlige teenage-år. Jeg har prøvet at stoppe 2 gange – kortvarigt – men startede igen. Har på nuværende tidspunkt ingen planer om at stoppe.
  • Jeg har en filosofi om, at rygere har en mere udpræget tendens til at passe mere på sig selv. Jeg spiser sundt og dyrker yoga, og gør mig meget umage med at vedligeholde en mental balance. Jo – vi er fuldkommen klar over faren ved at ryge – derfor tror jeg at man er mere opmærksom på egen sundhed, til trods for en dårlig vane. Vidste I fx at rygere har en udpræget tendens til at mangle C-vitamin? ;-)
  • Jeg drikker ikke alkohol.
  • I min husstand betragter vi næsten vores biler som familiemedlemmer. De har navne. Min Fiat 500 hedder Fifi, og Bendtsens Opel Astra hedder Betty.
  • Stærkt inspireret af ovenstående, begyndte en tidligere kollega at kalde hendes bil for Marie.
  • Jeg er frivilligt barnløs. Jeg har aldrig ønsket at få børn. Jeg kan godt lide dem, men jeg kan også lide at aflevere dem tilbage igen :D
  • Jeg valgte at blive steriliseret som 26-årig. Og jeg har aldrig fortrudt min beslutning.
  • Jeg er tal-blind. Af de 4 grene der findes af det, lider jeg selv af ‘procedure dyscalculia’.
  • Jeg er til gengæld god til sprog. Og teknik.
  • Jeg har lidt af socialangst en stor del af mit liv. Indtil for 7 år siden hvor det blev diagnostiseret. Efter ca. 24 sessioner med kognitiv adfærdsterapi hos en dygtig psykolog, kunne jeg betragtes som værende angst-fri.
  • Jeg tror på at alle normale mennesker, har været hos en psykolog på et eller andet tidspunkt i livet ;-)
  • Jeg ser aldrig TV. Hvis jeg skal se noget, er det primært på Netflix, DR eller TV2 Play.
  • Jeg ser primært dokumentarer. Om alt mellem himmel og jord; så længe det har substans, og jeg kan lære noget af det.
  • Jeg har to ponyer. Men jeg betragter ikke mig selv som en hestepige. Jeg rider ikke, og render ikke rundt i bukser med læderrøv.
  • Bendtsen og jeg har dog en part i en travhest, ved navn Ghita Nørby.