Stilheden skyldes…

…at den her lille frøken har fået konstateret sukkersyge. For ja, det kan katte få. Specielt hvis de er overvægtige og/eller ældre katte. Frøken Fister her er 11/12 år gammel, og har været overvægtig i mange år. En glad lille pjevs på overfladen, men den slags HAR konsekvenser. Jeg har bemærket at hun de seneste måneder tissede ekstremt meget, drikker en pokkers masse vand, og at appetitten er ret høj. Først afskrev jeg det som værende overgangen fra deres special-diæt-foder til deres alm. foder. Så tænkte jeg at varmen måske også havde en indflydelse. Men hun gik fra 6 kg til kun 4 kg på 3 uger – vi vejede alle 3 katte d. 21/6. Så måtte man indse at noget er galt – og vi ringede til dyrlægen. Jeg vil ikke kede jer med de nærmere detaljer, men jeg kan vist roligt indrømme, at jeg fra onsdag formiddag til og med torsdag eftermiddag græd som pisket. Jeg var nemlig overbevist om, at jeg skulle miste min lille pige til nyresvigt, kræft og alverdens andre dårligdomme. Faktisk aflyste jeg en aftale onsdag aften (og lod B tage afsted alene) for at være sammen med mit lille pus. Ja, for at tage afsked med hende, for at sige det rent ud (og selv nu jeg skriver det, kan jeg stadig mærke min hals snøre sig sammen!).
Halvandet døgn, hvor jeg var så langt nede, at jeg virkelig følte, at intet i verden nogensinde kunne gøre mig glad igen. Nogensinde.

Torsdag sen eftermiddag, kom det opkald jeg på ingen måde havde forventet. B var gået udenfor for at tale med vores dyrlæge om resultaterne af Fisters blodprøver, og han kom ind med nyheden om, at nyrene er fine, og at hun har en smule høje lungetal – men intet alvorligt på den front. Til gengæld mistænkte dyrlægen sukkersyge – men det kan behandles! Vi har det seneste døgn været igennem urinprøver, blodprøver, og en masse snak og dyrlægebesøg. Hele dagen i dag har vi shoppet nyt special-foder til diabetiker-kat, samt været på apoteket efter insulin, blodsukker-måleapparat, kanyler og antibiotika. Samt hentet glykosesirup og Dextro ved den lokale købmand. Jeg har en liste så lang som en wc-rulle med planlagte spisetider, fodermængder, foderpladser i huset og tider på insulin og medicinering. Og hele molevitten bliver rullet ud i morgen! Jeps, der skal struktur på hverdagen nu. Fister skal have special-foder i bestemt mængde, samt på bestemt tidspunkt. Derefter skal hun stikkes (insulin) og have antibiotika (i 10 dage) – begge dele 2 gange dagligt. Og ikke nok med det, skal jeg jo også lige tage hensyn til 2 andre katte, som skal dele fodrings-tidspunkt med den lille diabetiker, men ingen af dem skal stresses med de nye routiner, så det hele skal køres så glat og stilfærdigt som overhovedet muligt.

Ja, der skal ændres og indrettes på vores dagligdag. Vi ved stadig ikke hvordan hun vil reagere på insulinen, eller om der skal justeres på mængde eller præparat. Og nogle vil måske tænke ved sig selv – eller endda spørge mig, om det overhovedet er alt besværet (og pengene) værd? Mit svar er enkelt: JA! Hun fortjener det, og hun er 110% det værd! Vi har fået en chance foræret, og hvis hun kan trives og være en glad lille pjevs trods sukkersyge, så gør jeg hvad der kræves af mig. Jeg vil fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke gør det her.

PS: Jeg bad en stille bøn i går (jo, jeg er et troende menneske). Og 1 af de ting jeg lovede, var at dele min historie – uanset udfald – med verden omkring mig. Det omfatter også jer. Så hvis nogen af jer derude har en lille diabetiker hos jer, vil I så ikke være søde og dele jeres erfaringer med mig? Jeg sluger alt info jeg kan finde om emnet i disse tider – fx har jeg brugt aftenen på youtube med at se videoer om insulin injection – yas, jeg tager det ekstremt seriøst!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.