Pipe rack | Et tøjstativ af vandrør

Hold da bøtte hvor har jeg glædet mig til det her projekt! Og ikke mindst til at vise jer det :-)
Jo, der sker lidt i alle rum i huset i øjeblikket. Og jeg har jo før fortalt jer, at jeg er en lille smule besat af vandrør. Så det er der sket er, at jeg endelig har knækket koden til det der besværlige hjørne i soveværelset, mellem garderobeskabet og TV. Hvor der efterhånden har boet rigtig (rigtig!) mange forskellige planter, i alle mulige højder og udformninger. Nu er det hele erstattet af et tøjstativ – bygget af vandrør. Hvilket ikke kun aflaster mit stakkels klædeskab, men ligeledes pynter gevaldigt og “fylder” på den helt rigtige måde!
Jeg er jo så heldig, at min ven Klaus er begyndt at lave disse super flotte haveskulpturer af vandrør, så derfor fik jeg ret hurtigt adgang til nogle virkelig gode længder af disse. Det eneste det krævede, var at der skulle laves nogle gevind og rørene skulle lige slibes og spraymales, og så skulle det hele bare samles. Voila – tøjstativ. Og i sidste øjeblik med en lille tilføjelse med en “taskearm”. Hvilket er geni-stregen på hele projektet, efter min mening. Fittings er bevaret i den oprindelige farve med fuld overlæg, da jeg gerne vil have det lidt rå udtryk – man skal bare huske at vaske dem godt inden montering, for sorte fittings smitter af!

Kurven er fra Ferm Living, og indeholder alle andre tilfældigheder såsom clutches, tørklæder og handsker. Kaktussen købte jeg for nyligt i Meny til 99,- og planteholderne på væggen ved TV’et kan I finde lige her :-)

Leave a Reply

2 Comments on "Pipe rack | Et tøjstativ af vandrør"

Sort by:   newest | oldest

[…] denne bogreol, omfatter mine projekter med vandrør desuden også et tøjstativ og en hylde, som måske kunne være spændende for jer at se nærmere på? […]

JAAAA! Kommentar-sporet virker igen :D

wpDiscuz
Translate ⇢