Ovenpå igen, ja… på flere niveauer!
Jeg vil godt lige lægge ud med at undskylde stilheden, den sidste måned tid, her på bloggen. Jeg har været særdeles ukampdygtig, da en lille rygskade satte mig ud af spillet, for godt 6 uger siden. Det startede ellers så uskyldigt med lidt smerter i lænden de første par uger. Men så skal jeg da lige love for, at de tog til da. Til et niveau hvor jeg dårligt nok kunne gå i flere dage. Jeg ved ikke hvad der er sket, eller præcist hvornår det er sket – men sket er sket. Det er muligvis “bare” et vrid i ryggen jeg har fået, og heldigvis er diskusprolaps udelukket, og jeg er stille og roligt i bedring.
Man lærer pludselig at mærke sig selv på en hel anden måde, end man er vant til. Mange ting er blevet sat til side i min sygdomsperiode, da jeg ærligt talt blev næsten overbevist om, at tilstanden var kommet for at blive! Telefonen er blevet slukket noget oftere, bloggen har været på stand-by sammen med de fleste andre SoMe-kanaler, og jeg har brugt en masse tid på at rekreere mig selv, med alene-tid, sund kost, ultra-lette ryg-øvelser og en lille smule selv-ynk :D Nu er jeg endelig tilbage i mit træningsrum, kosten er 100% på plads, og energien er vendt til det normale :-)
Men i guder hvor er det svært at sidde SÅ stille, når man altid har så meget ild i måsen, som jeg har! Så der blev masser af tid til planlægning omkring min overetage, som jeg længe gerne have ville gjort noget ved – specielt efter at jeg lavede mit lille atelier/studio i den fjerneste ende af det store, åbne rum deroppe!
Og her er resultatet af mine overvejelser. Intet fancy, men yderst funktionelt og fint :-) Det hele er stort set en glimrende bunke af DIY, genbrug/up-cycling og “hvad jeg lige havde i forvejen”.
Den grå væg-farve som jeg blandede og malede én væg med rundt om hjørnet, har jeg ladet fortsætte ret rundt langs den samme væg, for at skabe rum og en “indkapsling” af de rum som er der bagved. De øvrige vægge er blevet malet flødefarvet som resten af huset, for at give varme i det store rum. Jeg var en anelse bekymret for, om de to farver kunne spille sammen på en god måde, men resultatet endte med at blive ret godt!
Jeg har lavet endnu en lille billedkollage på væggen lige indenfor – og har opdaget at jeg faktisk er varmet lidt op til dét koncept. Det er ellers ikke noget jeg har brugt i resten af huset. Billederne er forskellige DIY, prints og et enkelt fra Desenio.dk (fingeren).
Marilyn Monroe/Statue of Liberty er endnu et projekter-projekt som jeg kastede mig ud i. Faktisk blev det lavet som noget af det første, da jeg kunne sidde ned til værket XD Først blev det malet med en meget høj glans, men jeg erfarede hurtigt at lyset fra skrå-vinduet gav et for intenst genskin, og jeg malede det derfor over med tavlelak, som gav en mere mat overflade. Bedste idé jeg længe har fået – haha!
Nede i bunden har jeg up-cyclet noget så løjerligt som en fyrværkeri-kasse fra nytårs-aften, hvor Storm-batteriet var i. Det var for øvrigt en præmie som Bendtsen vandt i slutningen af december, og allerede dengang besluttede jeg mig for, at jeg sagtens kunne finde en anvendelselse til den trækasse. Nu har jeg malet den med de samme farver som på væggen, og sat den op med en kaktus ovenpå!
Bordet i hjørnet er mit “kaffe-bord”. For jeg blev vanvittig træt (og doven) af at rende op og ned af trappen efter kaffe (de gange jeg ikke har brygget en hel kande og taget med op – som jeg normalt gør). Så jeg besluttede mig for at det var fuldkommen ok at købe endnu en Nespresso-maskine! Så jeg fandt denne i guloggratis til sølle 200kr, og da jeg hentede den i Pandrup samme weekend, blev glæden kun endnu større, da den søde sælger inviterede os indenfor for at redegøre for maskinen. Det viste sig at den kun er blevet brugt et par gange, og den fremstår som fuldkommen ny! Og så stod den bare ham i vejen i skabet – derfor den billige pris! Jeg tror modellen hedder Pixie, og den er genial – og faktisk mere ny og moderne end den Cities&Milk-model jeg har nede i køkkenet – for den her slukker selv efter en vis tid, hvis man er så distræt som mig, og tit glemmer dén detalje! What a bargain!
Arealet under skrå-væggen er bare pyntet lidt med et lille siddearrangement. For det skal ikke være en stue, men nærmere bare et lille hyggehjørne. Stolene genkender I nok fra et tidligere indlæg om en ny addition til terrassen, men da vejret ikke har vist sig fra sin pæneste side endnu, er de nu flyttet ind ovenpå, sammen med vores gamle tæppe fra stuen (som blev skiftet ud for et par måneder siden, og ikke er kommet videre siden). Det store åbne “hul” mellem kaffe-bordet og sidde-arrangementet skal fyldes med store planter, men jeg skal lige have bevæget mig ud, og have fundet nogen :D
That’s it – endelig fik jeg knust problemet med min store L-formede førstesal, og det tog da kun 2,5 år. Puha. Men endelig et rum jeg er stolt af – og ikke længere er bange for at invitere folk op og se :-)
[…] er den samme som jeg malede en hel væg med ovenpå – og som I kan se, og læse mere om her & […]