Marcipankager med jordbær

IMG_2717

De er saftige, syndige og sprængfulde af marcipan og jordbær! Og jeg bagte dem i går eftermiddags til aftenkaffen, da vi skulle have en overnattende gæst. Med en klat cremefraiche til, er de simpelthen himmelske :-) Det er ikke muffins – det er nærmere bare portionsanrettede kager, derfor jeg foretrækker at bage dem i muffinforme (uden papir). De er blevet postet før, men da jeg mistede det indlæg, tænkte jeg at de sagtens kunne tåle en gentagelse.

Til 12 kager skal I bruge:

200 g marcipan
200 g sukker
200 g smør, blødgjort
4 æg
150 g mel
200 g jordbær

Pisk marcipan og sukker godt sammen i en skål og tilsæt smør lidt ad gangen under stadig piskning. Pisk derefter æggene i lidt ad gangen. Vend så mel i og til allersidst jordbærrene.
Hæld jordbærdejen i smurte portionskageforme. Bag kagerne ved 175 grader i ca. 30 minutter.

1
Leave a Reply

1 Comment threads
0 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
1 Comment authors

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

newest oldest most voted

Kan man mon bruge frosne bær?