Hold da op folkens… dét var en omgang! Selvom det efterhånden er noget tid siden, at fordelingsgangen stod færdig, så har jeg endnu ikke glemt alt det hårde arbejde! Det er nemt og hurtigt at kigge billeder, men når man ser hvad det var før, og hvad det er blevet til nu, så tror jeg de færreste kan overskue hvor meget arbejde der blev lagt i dét projekt ;)
Jeg kan dog lige liste opgaverne op ganske kort:
- Væggene blev malet som det første! Jeg har i tidernes morgen malet 1 væg med noget ‘Dusty mint’, og fortrød efterfølgende. Alle vægge blev derfor hvide.
- Derefter blev loftet malet hvidt – dén process havde jeg glædet mig til!
- Så rev jeg det gamle gulvtæppe af – der er jo de fineste klinker på gulvet!
- Derfra blev dørene og fodlister malet hvide – det lysnede mere og mere :D
- Da det er en kælder, har man ikke den samme lofthøjde som ellers – så væggene fik en grå/blå farve til ca. 90 cm over fodlisterne. Dette trick gør væggene visuelt højere :)
- Og endelig – efter lidt tid – fik vi sat smalle lister på væggene for at markere den grå farve yderligere. Den hvide udgave af disse er væsentligt mere kostbare end de ‘træfarvede’, så nordjyderne her købte sidstnævnte, og jeg malede dem selv hvide :)
Og endelig til den sjove del – indretningen! Det krævede ikke meget andet end at mit DIY linnedskab blev skubbet på plads, en løber på gulvet for lige at tage det sterile udtryk, og et nyt billede på væggen! Normalt står der en stor plante dér hvor Manse’s madskåle står, men… ja… Manse happened :D Så den kan jeg godt undvære lidt endnu! Planten, that be ;)
Kældergangen har taget fuldkommen enorm forandring, ikke sandt?! Vi er SÅ glade for resultatet, når man (som med så meget andet her i huset!) betragter før-billederne; cigarkassen :D Og jeg gentager muligvis mig selv nu, men hold da op hvor er jeg glad for, at jeg på forhånd ikke altid aner hvad det er jeg giver mig i kast med at projekter! Jeg troede selv at ‘det bare lige tager et par dage’ men nej da… det tog 3,5 uge, og en meget øm krop :D Men jeg fortryder intet :)