eBay-tip: Pudebetræk


Black&White Geometric Square: eBay-sælger


Xmas Natural Scenery: eBay-sælger


Black-white Simple Style: eBay-sælger

Aha, i går snakkede jeg om posters, og i dag skal vi lige snakke lidt om pudebetræk. Der er ved at danne sig et mønster her (…pun intended). Vi er desuden stadig i stuen, hjemme hos mig. For jeg mangler en enkelt pude i hver sofa, så samlingen er komplet. Det må skyldes morgen-kuller. Min ene kat vækkede mig 04.15 og besluttede sig for, at det var spisetid. Vi har nemlig indført nye regler her i huset omkring fodringstider, efter et forholdsvis harmløst besøg hos dyrlægen med den ene kat (jeg har 3), hvor det på meget diskret vis blev antydet, at de er lidt for… velnærede :) Så nu er der kun mad 2 gange om dagen; morgen og aften. Og i et bestemt tidsrum. Men det ignorede Mimi så i morges. Og hun er bestemt insisterende, kan jeg lige hilse og sige!

Men-men, tilbage til puderne (…!). Jeg fandt selvfølgelig ret hurtigt 3 virkelig gode bud på eBay. Og som altid drages jeg direkte mod de grafiske mønstre. Var millimeter fra at klikke de sorte +puder hjem, da jeg lige akkurat nåede at stoppe mig selv, for at genoverveje situationen. Kunne være man skulle prøve en lidt anden retning? Er faktisk lidt lun på natur-motiverne i midten – specielt kaktus-motivet nr. 3, i anden række. Jo-jo, forudsigeligt, men stadig en anden retning! Må prøve at vente til det bliver lidt mere lyst, inden jeg bestemmer mig. Den sætning emmer af selvkontrol. Men i virkeligheden går jeg direkte ud i køkkenet og henter en kop kaffe, og direkte videre ind i stuen og bestemmer mig, så snart jeg har trykket ‘Publish’ til det her indlæg :D

(…og jeg er ret sikker på det bliver kaktusserne…!)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.