Jeg arbejder stadig i og omkring bedet udenfor drivhuset (orangeriet) – men det meste af min energi, har primært ligget i drivhuset, selvfølgelig. Men alligevel fandt jeg lidt overskud (og held!) til hurtigt at opdrive en gammel pynte-pumpe på facebook til 150kr, som oprindeligt var rød. Men da jeg er godt i gang med at eliminere alt rødt her på matriklen, måtte den naturligvis også have en make-over! Copper it is! Fordi man er nød til at snige lidt bling ind i et så synligt bed. Og min kære Dennis har igen været praktisk og opfindsom, og har monteret et stykke haveslange op gennem pumpen, så der rent faktisk kan komme vand ud af den og ned i havebassinet! Jeg er vild med både ideen, pumpen og ham :D
Den gode nyhed er, at gulvet er lagt! Jeg har officielt det man vil kalde et orangeri – selvom det ikke er et stengulv ;) Den dårlige nyhed er dog, at jeg først kan male brædderne om nogle måneder… de er simpelthen for våde, og har brug for at tørre godt igennem, inden de overhovedet skal se skyggen af maling :(
Da gulvet kom på plads, kunne jeg endelig få de ting ud, som jeg købte for snart 2 måneder siden #planningahead
…samme gælder for de kurvemøbler vi hentede for ligeså længe siden! Glæden toppede fuldstændig, da vi endelig fik vores stue og pejsestue tilbage i ‘normal stand’ i går! Tag jer ikke af rodet – jeg er stadig i gang med rengøring derude, samt at få alt på plads – og kosten er jo glimrende som både redskab OG transportmiddel :P
Lampen her skal monteres over bordet – men inden da skal den lige males! Mit held ligger i, at jeg af en eller anden ukendt årsag, bestilte en ‘matt gold’ spraymaling sammen med copper (som endte på pumpen udenfor) – i det tilfælde, at jeg ikke brød mig om copper. Jeg havde ingen forudanelse om, at jeg skulle komme til at male lampen, men den matte gold lader til at være et perfekt match! Mit uheld ligger så i, at der blæser en halv pelikan heroppe i disse dage – så maling må vente :(
Btw… industrilampen her (der er faktisk 2!) har hængt på en metalfabrik, og jeg snapsede også dem på facebook til 150kr for begge – den anden skal hænge indenfor over vores spisebord :) #luckyme
Drivhuse er fascinerende! Jeg har aldrig haft et, men har altid ønsket mig et! Og til trods for vejr og vind udenfor, samt støv, maling og alt andet aktivitet indenfor, så stortrives både min blommetomat, romello-tomaten, begge peberfrugtplanter, chiliplanten, artiskokkerne samt alle mine små prikle-projekter (på nær lige ananaskirsebær – take two er påbegyndt i dag). Mine citrustræer har aldrig før sat så mange blade og blomster <3 Vinen er ligeledes ved at være stor og frodig (vores er lidt langsom i år, da den blev klippet godt og grundigt tilbage i efteråret), og både roser og pelagonie samt palme og aloe-vera opfører sig helt anderledes i det varme klima i orangeriet, end de nogensinde før har gjort indenfor i huset! Selv naboens katte stortrives og hygger sig - men de har jo også været med helt fra starten :) Hyggeligt selskab <3 Vi er dog ikke nået til vejs ende endnu – vi håber at vores kammerat kommer forbi i weekenden, så vi kan få trukket strøm derude, og opsat nye kontakter (han er aut. installatør). Ydermere skal jeg i gang med rette-penslen når det er gjort, og vi har stadig til gode at få bygget en skjuler til grøntbedet. But we are getting there! Bliv endelig hængende – så snart det hele er færdigt, skal jeg nok få vist jer det endelige resultat! <3
[…] Drivhus-Renovering | Step 1: Malerhjerne! Drivhus-Renovering #2 | Hylder, hækling & halvleg Drivhus-Renovering #3 | Drivhuset på det seneste… :) Drivhus-Renovering #4 | Nyt gulv & (2.) sidste punkt på check-listen! […]
[…] – og traditionen tro, min faste følgesvend; kosten! Some things never change…. men den står der altser ikke hele tiden […]
Ihh hvor bliver det altså flot! Glæder mig så meget til at se det færdige resultat :)