DIY | Opslagstavle

Jeg har været “køleskabs-magnet-typen” i rigtig, rigtig mange år, men nu fik det endelig en ende! Grunden skyldes 1). at der bare ikke findes nogle pæne magneter! (det gør der ikke), og 2) at min låge på køleskabet fik en irriterende tendens til selv at smække i eller op. Ikke noget med at stå stille og ‘læne’ bare *klap* pga. overvægten. Blev død-irriteret en dag, og marcherede ud og fandt en kæmpe MDF-plade. Beordrede hr. B til at skære et 30x60cm stykke ud af den, og finde “det dér stykke værktøj, der skyder hæfteklammer ind”. Jeg aner stadig ikke hvad den hedder :D Og Bendtsen er stadig flad af grin over episoden. Yndlings-skid, lige der. Nuvel, en klat grå-sort maling og en gang lak senere, fandt jeg bukse-elastikken frem, og gik ellers granada med hæfte-klamme-pistol(?!!) med Bendtsen som værge! 3 meter elastik fik jeg viklet omkring pladen, inden jeg gik ind og fandt en bredere rest elastik, som røg på tværs af det hele (incl. min egen finger – av), og er nu i besiddelse af et stk. hjemmegjort opslagstavle a la elastik! Som jeg lod andre om at montere på væggen – med skruer. Er jævnt stolt! For jeg er på ingen måde til de der åndssvage magnettavler. Køleskabet er tømt (udenpå), og alt hænger nu glimrende på tavlen – som desuden lige fjernede irritationsmoment #2 med den tomme plads under hylden – win!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.