Jeg har brugt alm. bomuldsgarn, en 2,5 hæklenål, vat og grillspyd
FM: Fastmasker
Markér evt. 1. maske med en papirclips – hvert trin er 1 hel omgang
1. magisk ring med 6 fm (6)
2. 2 fm i hver maske (12)
3. 1 fm, 2 fm i næste maske (18)
4. 2 fm, 2 fm i næste maske (24)
5. 3 fm, 2 fm i næste maske (30)
6. 4 fm, 2 fm i næste maske (36)
7. 1 fm i hver maske (36)
8. 1 fm i hver maske (36)
9. 1 fm i hver maske (36)
10. 2 fm sammen, 4 fm (30)
11. 2 fm sammen, 3 fm (24)
12. 2 fm sammen, 2 fm (18)
13. 2 fm sammen, 1 fm (12) put fyld i
14. 2 fm sammen – put mere fyld i hvis nødvendigt
Hæft enden og stik den spidse ende af grillspyddet op i kuglen :-)
Jo-jo, mimre-kanalen er stadig open for business! Jeg har været fældet af lettere sygdom (migræne) siden lørdag aften, hvor jeg måtte forlade et beskedent og super hyggeligt selskab på 127 mennesker, efter en sjov aften med revy. En af vores gode venner spiller med deri så selvfølgelig står man igennem arrangementet, som både involverer pisse sjove mennesker, god mad og ja… revy. Festen bagefter måtte jeg dog springe over, da mit kranie var på bristepunktet. Heldigvis er jeg som altid designated driver, og kunne derfor transportere mig selv hjem allerede kl 23. Ufedt. Specielt fordi pensionisterne ikke engang var gået der. Derefter tilbage kl 02.30 og afhente en meget beruset hr. B. Havde dog lige lidt overskud til lige at fragte Hr. og Fru. Olsen hjem også, da de boede lige på min rute. Så sparede de dén taxa, og jeg blev belønnet med 6000 kindkys (som stank lidt langt væk af alkohol, adr) og masser af tak :D Dét stunt kostede dog i den anden ende, og hele søndagen var jeg tvangsindlagt i soveværelset med alverdens hovedpine. Og Bendtsen, med verdens største tømmermænd.
Så må man være kreativ, midt i kedsomhed og selvynk. Pintrest forsynede mig med denne opskrift på det jeg kalder “Kugler på pind”, hvilket fik B’s mave til at vende sig, hver gang jeg sagde det :D Og som den lille skid jeg er, kunne jeg jo ikke lade være med at flette det ind i samtlige sætninger, hele søndagen :D
Well, det blev til 6 kugler. Eller faktisk 10, men de øvrige har jeg givet til katterne som legetøj, da de ikke lige levede op til min perfektionistiske, stribede sort/hvid-standard. Og kattene er alligevel ligeglade :D
Må jeg for øvrigt lige tilføje lidt pral? Trods hovedpine lørdag aften, vandt jeg dog alligevel en præmie i amerikansk lotteri. Jeg vinder ellers aldrig! Men den indeholdt 3 stk. hårkur, en øjencreme og en parfume (se evt. Instagram) – sponsoreret til formålet fra lokal frisør og kosmetolog. Og tidligere på dagen, fik jeg endelig snitterne i en arabia-potte! Jeg fandt den i Guld & Rod, Aalborg og betalte en mindre formue for den :/ But it’s worth it! :D